Om Fiona Andersen

Som barn var jeg rigtig god til at falde i staver. Det var ikke altid, min mor syntes det var en god egenskab, men i nutidens travle samfund er det noget, der virkelig er brug for. At kunne give slip på tankerne for en stund og bare VÆRE.

Da jeg var 20 år, var der mange der spurgte hvad jeg ville være. Jeg var elev på Testrup Højskole på det tidspunkt. Der havde jeg mødt nogle nye venner, et par år ældre end jeg selv, som havde deres eget sted at bo. Jeg besøgte dem en weekend. Da jeg vågnede om morgenen, havde jeg drømt: Hvad jeg vil VÆRE? Jeg ER!

Som om jeg først var noget, når jeg havde taget en uddannelse. Jeg ER, lige nu og her!

Da jeg mange år senere afsluttede forholdet til min søns far, og et andet kærlighedsforhold, kom jeg i en periode ned i et hul. Hvad var der nu jeg kunne stole på og holde mig til i livet? Jeg ER!

Og når hverdagen bare er lidt mere fyldt end jeg kan overskue – så kan jeg finde jeg ER, midt i kaos og travlhed, midt i op- og nedture af enhver art.

Det er blevet min grundlæggende måde at finde balancen i kriser, i almindelig stress og i nye udfordringer. Og det er grundlæggende i det, jeg lærer andre.

Jeg hjælper travle mennesker til større nærvær, glæde, livskvalitet og sundhed, og dermed også bedre præstationer. Gennem foredrag, kurser, workshops og private sessioner.

Jeg har udviklet en model for at skabe forandring indefra – EFFEKTIVT, som fører dig igennem forskellige aspekter af forandring. Når forandring sker fra væren, holder det langt bedre end når det kommer fra ydre råd og leveregler.